Rejsebrev nr.10
april 2007
Panama
Hej alle der følger os!
Det er blevet tid til en ny hilsen her fra os. Vi er nu i Panama City på Stillehavssiden og klar til at sejle afsted mod Galapagos. Men tilbage til slutningen af sidste rejsebrev…
Efter et spændende ophold i Cartagena, hvor vi fik nye bekendtskaber i flere norske både, sejlede vi mod ø-gruppen San Blas. Vi havde 180 sømil til et område af San Blas, der hedder Holandes. Meget vind i styrbord side gjorde, at det blev en urolig, men hurtig sejlads. Vi ankom til San Blas d. 8. marts og listede ind bag skærene mens det lysnede i horisonten. Opholdet på San Blas var utrolig spændende. Vi fik et indtryk af kuna-indianerne samt deres specielle levestil. Kunaerne har formået at ignorere den moderne verden, og bevare deres egen levestil. De var glade og smilende viste de deres hjem og øer frem for os.
