Rejsebrev nr.9
marts 2007
Cartagena Columbia
Hej alle der følger os!
I skrivende stund sidder vi i Club Nautico i Cartagena, som er en stor og meget spændende by i den sydamerikanske nation Colombia. Club Nautico er en lille hyggelig marina, hvor sejlerfolket mødes og udveksler erfaringer og snakker fremtidsplaner. Her er rigtig mange både og også her har nogen næsten slået rod. Her kan vi nyde faciliteter i form af trådløst internet, brusere og rent vand. Alt for den nette sum af 2 US $ om dagen.

Næsten alt er billigt – et måltid mad i supermarkedets cafeteria koster omkring 15 kroner. Den pris frister ikke til at stå nede ombord og bakse med kødgryderne i mindst 30 graders varme.

Vi har truffet fire norske både – Valkyrien, Celin, Silene og Menja. De første to var vi dog også sammen med tidligere, nemlig på Gran Canaria. Celin havde vi radiokontakt med hver dag på Atlanten. Alle fire skal ligesom os igennem Panama-kanalen midt i marts, og vi vil følges på de lange stræk i Stillehavet. Det er dejligt igen at have nogen at være sammen med og som også har de samme planer som os.

Vi har siden sidste nyhedsbrev besøgt to af de Hollandske Antiller – Bonaire og Curacao.
Byen Kralendijk på Bonaire er et lille hyggeligt sted. Flotte, små pastelfarvede huse og i stor modsætning til Isla de Margarita, var gaderne rene og pæne med blomster og palmer i vejkanten. Vi lå ved en bøje i stedet for til ankers – man må nemlig ikke ankre nogen steder på Bonaire, for ikke at beskadige deres flotte koraller. Det kunne vi godt forstå, efter at have stukket hovedet under vandet et par meter fra båden. I det klareste og reneste turkisblå vand, vi endnu har set, var der masser af fisk, søpindsvin og søslanger at kigge på – det kan klart anbefales. Faktisk er hele Bonaire omringet af flotte koralrev. En søndag formiddag tog vi i kirke for at overvære en engelsk gudstjeneste – troede vi. Vi løb i regnvejr hen mod kirken og nåede at blive gennemblødte, inden vi kom frem. De lokale smilede af os, og gudstjenesten foregik på det lokale sprog, papiamento, som er De Hollandske Antillers eget sprog, og er en blanding af hollandsk, engelsk, fransk, spansk og portugisisk – så det forstod vi ikke meget af. Men vi kunne fornemme en dejlig stemning og høre god samlesang.




Efter en lille uge og en rigtig hyggelig 18-års fødselsdag for Margit, gik turen videre til Curacao. Sejlturen ind til Spanish Water var rigtig flot. Området var fuld af små bugter og flere små marinaer. Her var rigtig mange forskellige både, en af dem fik vi snakket lidt med. En tysker med to små børn, som også skal igennem kanalen og ud i Stillehavet. Vi lå i Spanish Water i nogle dage, hvor efter vi sejlede om til Curacao Marine i Willemstad, da vi skulle en tur på land, fordi båden var blevet utæt ved stævnrøret. Ud over det, fik vi også repareret vores ankerspil.



På Curacao fik vi, som nævnt i sidste nyhedsbrev, besøg af Jeppe, som var her i otte dage samt af fætter Leif og hans kone Tove – hyggeligt med besøg hjemmefra. Vi havde nogle gode dage sammen med gæsterne. Vi snorklede, kørte ture rundt på øen, så delfinshow, var på sightseeing i gummibåd i Spanish Water, var på gåtur i byen og spiste sammen.



Turen her til Cartagena er meget omdiskuteret blandt sejlere: Skal man skal følge Colombias kyst, eller holde sig 100 sømil fra land på omkring 2000 meter vand? I disse måneder kan der være kraftig vind og efterfølgende høj sø i farvandet nord for Colombia. I tillæg kan man risikere mere eller mindre kraftig modstrøm. Der er i flere år gjort meget for sikkerheden for sejlads langs den colombianske kyst, som erudgangspunkt for narkotrafik – landet er verdens største producent af kokain og står for 90 % af forsyningen af kokain til USA. US Coastguard (USA’s kystvagt) og den colombianske kystvagt samarbejder hermed, og det har mindsket antallet af overfald på småbåde i området.

Om vores tur her til Colombia, kan vi berette, at vi havde en rigtig fin tur. Vi valgte at sejle langs kysten, da vinden for det meste er svagere dér og søen blidere. Bortset fra et halvt døgn med 15-20 sekundmeter, havde vi tilpas med vind hele vejen – nemlig 5-10 sekundmeter. Mens det blæste mest, havde vi kun en lille stump forsejl ude, men farten var alligevel op til 9-10 knob på vej ned ad bølgerne.

Cartagena er en gammel by med meget historie. Den blev grundlagt af spanierne i 1500-tallet og blev brugt som udskibningshavn. Der er mange smukke bygninger med altaner udsmykket med flotte blomster – typisk spansk. I gaderne går utrolig mange colombianere rundt med deres egen lille butik på armen – de sælger f.eks. souvenirs, smykker, frugt eller vand, og de gør alt for at sælge varen.






I næste uge går turen videre mod San Blas øerne, som ligger lige øst for Panama. Øerne er beboet af Kuna-indianerne, som er resterne af den oprindelige colombianske befolkning, som blev fordrevet af spanierne og flygtede over til San Blas, hvor de kunne bo i ly af de farlige koralskær.
Midt i marts forventer vi at være i Panama. Vi er spændte på at komme igennem kanalen og ud på den anden side. Der kan desværre forekomme ventetid, men der skal jo også provianteres og gøres skibsklar til den lange tur over det store Stillehav.
Vi håber, I alle har det rigtig godt der hjemme – vi sender mange hilsener her fra varmen.
Anders, Birgit, Margit og Anne Marie
Leave a Reply