Rejsebrev nr.4
oktober 2006
De Kanariske Øer
Hej alle jer der følger os
Det er efterår. Bladene falder og regn og blæst kommer fra sydvest, mens temperaturen nærmer sig 0-punktet……ja, sådan er det hos jer, men ikke her. Solen skinner og stranden er sort af letpåklædte folk længe før middag. Det er dejlig varmt…over 25gr.
Sidste rejsebrev sluttede på Madeira.
Efter en sejlads på ca 250 sm, mest for motor, ankom vi til La Palma, også kaldet Isla Bonita: Den smukke Ø. Der er storslået natur med frodige skove i nord og barske vulkaner i syd. Øen er på størrelse med Bornholm.
Vi lå i en forholdsvis ny havn på østsiden helt inde ved ”hovedstaden”, Santa Cruz de La Palma – lille havn, der var kun en bro, men vi var også kun 6-7 gæstesejlere. I bådklubben kunne vi frit bruge deres pool + deres trådløse internet. Byen var også meget hyggelig at strejfe rundt i. Vi lejede også bil her. Det kostede 30€ og når vi er 4 personer er det langt den billigste måde at komme på sightseeing på. Vi så det store vulkankollaps i nationalparken Caldera de Taburiente. Krateret er bevokset med fyrretræer og er 28 km i omkreds og 9 km i diameter. Fra dette gamle krater kørte vi sydpå til de ”rigtige” vulkaner. Vi gik rundt på kraterkanten i sort, stenet lavajord. Ned ad kraterskråningerne dyrkede man vin og ikke langt væk kunne vi se den vulkan der var i udbrud i 1971 og i en hel måned spyede ild og gloende lava ud over området, som stadig er sort. Der turde vi ikke gå over. Jorden er nogle steder over 400 gr varm og svovldampe siver op fra undergrunden. Man forventer et udbrud i nær fremtid.
Den medbragte frokost blev indtaget i en kaktuspark med over 700 forskellige arter.
Så går det videre mod en anden af de små Kanarieøer, La Gomera, som er Columbus´ ø.
Her lagde han til før flere af hans amerikatogter. Vi så hans hus, hvor han boede; brønden hvorfra han hentede vand, som han ”døbte” Amerika med, ifølge fortællingerne og der er flere minder om Columbus, som de er meget stolte af.
Igen kører vi en ørunde. La Gomera er som Mors, blot er der midt på øen et ca 1500m højt bjerg som gør at vi igen må zig-zagge os op og ned hele tiden. På bjerget er der en nationalpark med Vesteuropas sidste rest urskov. Her fandt vi borde og bænke til vores frokost – det var ret så hyggeligt. Så kørte vi ned til en meget smukt beliggende by. En lang og snørklet bjergvej førte dertil og kun samme vej tilbage – op ad bjerget igen.
Om søndagen var vi i kirke. Det var på spansk, så vi forstod ikke så meget, men de var meget hjertevarme og meget karismatiske. Gudstjenesten varede 2½ time og bagefter blev vi budt på frokost. Om aftenen traf vi præsteparret på aftentur og inviterede dem på kaffe. De kunne vældig godt lide vores CD med norske åndelige sange, som de faktisk kendte en del af. Det var bestemt en oplevelse – blot er vi ikke enige med dem i at der kun tales spansk i himlen.
Vi sejler videre til Tenerife – det ved I alle hvor er (ellers find et kort!). Få sømil før havn har vi igen besøg af delfiner, som lystigt svømmer tæt foran os og i behørig afstand kan vi se en lille flok hvaler boltre sig i det klare blå-grønne vand, inden de forstyrres af færgen og forsvinder. Vi nyder synet af de legende dyr.
Vi ankrer ved Los Christianos. Her er ikke nogen egentlig havn og der er virkelig meget dønning udefra. Båden triller MEGET. Vi er bekymrede for vores gæster, som kommer og skal bo hos os i uge 42. Vi går om til en lille havn i nærheden, for evt blot at reservere plads til den uge, men der er alt optaget og de vil ikke reservere. Så det ender med at vi lejer værelser til pigerne på det hotel, som Jeppes familie skal bo på. Ikke så dyrt som frygtet og så sparer vi havnepengene.
Trods uroen nyder vi at være her. Vi er i hjertet af Tenerifes turisme. Her er virkelig alt hvad et turisthjerte kan begære af butikker og restauranter, og en dejlig badestrand.
I lejet bil kører vi en tur op på Spaniens højeste bjerg, Teide. Vi er i ca 2300 m´s højde og der går en svævebane (koster 22€ pr pers) 1200m højere op, men da det er rimeligt køligt her og endnu koldere på toppen kører vi nedad igen – nordpå til Puerto de la Cruz, og videre vestpå. Vi snørkler os ad snoede bjergveje, det er ikke afslappende for chaufføren, men naturen er betagende – bjerge og dale, hvor der dyrkes bananer, kartofler og tomater i uanede mængder; en stor kontrast til det tørre landskab i syd.
På ankerpladsen træffer vi et hollandsk par som har samme planer som os, så vi får en snak om de steder vi skal besøge. De lærer også Anders at dykke så han kan tjekke bådens tilstand under vandet, samt rengøre bunden. Der investeres i snorkleudstyr og den planlagte påland-tagning af båden udskydes. Også pigerne tager snorkler i brug og opdager en helt ny verden under vandoverfladen.
Her i Los Christianos har vi også fundet en kirke. Vi vidste at der var en skandinavisk, men de har sommerlukket endnu, så vi går i den engelske, det forstår vi bedre. Her er fuldt hus, ca 200 hver søndag – mest englændere, skotter og irere, men også andre nationer, formodentlig mest faste vinterboere.
I skrivende stund sidder pigerne på deres hotel og hygger sig med deres gæster, mens vi to gamle sidder her ude i havnen og vipper. Sidste nats blæst har givet nogle slemme dønninger.
Den 20. oktober fortsætter vi til Gran Canaria, hvor vi også får besøg hjemmefra – mere herom i næste brev.
Kærlig hilsen
Margit & Anne Marie
Birgit & Anders
Leave a Reply