Rejsebrev nr.8
februar 2007
Bonaire Caribien
Hej alle der følger os!
Vi lettede anker og sejlede fra Isla Margarita en tidlig morgen d. 24. januar. Turen gik langs syd-kysten af Margaritas halv-ø, Macanao. Hele formiddagen kunne vi se Macanaos høje bjerge til styrbord side og Venezuelas fastland til bagbord side.
Da vi var kommet ud på det åbne Caribiske hav, kom pludselig en flok delfiner forbi som afsked. Det var en stor flok på… ja, mange! Glade sprang og legede de omkring båden. Jeg har forsøgt at filme dem, men det er ikke let at ”fange dem” med kameraet. Det kommer aldrig til at se ligeså flot ud på video, som i virkeligheden…
Vi stryger af sted med 6-7 knobs fart. Hen på eftermiddagen bider en barracuda på krogen – det har vi ikke prøvet før. Den har mange skarpe tænder og er ikke videre køn, men den smager godt – fandt vi ud af. Sejladsen fortsætter til natten, og vi tager den ”gamle” vagtplan fra Atlanterhavet i brug igen. Om formiddagen dukker atollen Los Roques op i form af mange små øer. Vi styrer mod en af de vestligste. I turens sidste time når vi at få bid igen. Det viser sig at være en lille haj! – Det har vi heller ikke prøvet før! Jeg må indrømme, at jeg ikke syntes, det var rart. Men far kunne håndtere den. Han fik krogen af, og hajen smidt udenbords igen. Vi havde ikke appetit til at spise den…
Vi ankrer op ved en lille ø, der virkelig ikke er andet end en sandbakke med palmer, få træer og fem primitivt byggede huse. Det er det mest øde sted, jeg nogensinde har set. Men det er flot. En rigtig paradis-ø. Her ligger kun én anden sejlbåd. Vi er nysgerrige, og sejler hurtigt ind i gummibåden for at se øen. En lokal mand viser stolt hans lille museum frem, hvor han har små skildpadder i kar. Midt på øen er en lille landingsbane til små flyvere eller helikoptere – øens eneste kontakt til omverdenen.
Næste formiddag går vi langs vandkanten om på den anden side af øen. Her går et lavvandet område langt ud. Vi går derud med snorkeludstyret på, og finder flotte koraller, hvor de fineste små fisk i mange farver holder til. Vandet vurderer vi til at være det varmeste, vi endnu har oplevet. Vi fortsætter ø-rundturen og går på koralsten og konkylier, som er skyllet op på øen. Desværre må de ikke medbringes som souvenirer, fordi Los Roques-øerne er en fredet nationalpark, så det må man jo acceptere. Vi kan godt forstå, at et så smukt sted er fredet og bevaret. Om eftermiddagen driver vi den af (jeg i hængekøje opsat på dækket) med hver vores bog – julegaver hjemmefra! Anne Marie bager brun kage til os andre.
Næste dag sejler vi videre til Los Aves. Vi fanger på denne tur en meget flot tun.
Los Aves betyder ”fugle” eller ”fuglene”. Det forstår vi hvorfor, når vi ser øen. Den er næsten helt overdækket af mangrove og i og over mangroven flyver massevis af fugle. For fugle-interesserede vil det være et rent eventyr. Denne ø er ubeboet, bortset fra fuglene.
Vi tager næste dag en tur i gummibåden ind til mangroven, som omgiver en masse små bugter. Vi kan komme helt tæt på træerne, og ser tydeligt hvordan de gror i saltvandet. Fuglene kvidrer og larmer, og når de ikke flyver lige over hovedet på os, sidder de i reder i træerne. Bagefter ankrer vi gummibåden op inde foran stranden og snorkler i det klare vand. Det er virkelig et flot syn man møder, når man stikker hovedet under vandet. Solens stråler skinner gennem vandet og rammer koraller og koralfisk. Her er det ikke så meget korallerne, men alle de fisk i forskellige farver, der sidder omkring korallerne. Vi svømmer ind i store stimer af meget små fisk.
Tirsdag d. 30. januar sejler vi videre til Bonaire, den østligste af de tre Hollandske Antiller. Vi vil besøge alle tre, og på Curacao får vi som tidligere nævnt besøg. Jeg får besøg af Jeppe i 8 dage, hvilket jeg glæder mig meget til. Fars fætter Leif og hans kone Tove kommer også herned på vinterferie.
Mange hilsener til jer alle
Margit og resten af besætningen
Leave a Reply