Vores 2 døtre kom på besøg i Palermo. Et dejligt besøg, som blev forlænget 2 dage pga SAS-strejken. Vi nød det alle – tak for lån af dem, Jakob og Jeppe! Vi gik meget rundt i Palermos gamle bydel og så diverse kirker, teatre og prægtige gamle bygninger. Vi gik også forbi mærkevarebutikker og modehuse.
Politeama teatret på Piazza Settimo Typisk gadebillede fra Palermo – gammel klassisk bygningMassimo Teatret i Palermo, Italiens største koncertsal, bygget i 1897Ja, kartofler skal der jo til…..frokost i en af Palermo centrums små cafeerEn prægtig barokkirke fra 1500-tallet, Chiesa del Gesú. Meget smuk Ballaró-markedet, et af de ældste og største fødevaremarkeder i PalermoPalermos mægtige Katedral, der bl a huser royale kongegrave, bygget i 1100-tallet. Til venstre ses klokketårnene, der bimler smukt hver hele klokketime.Hygge på båden– og i vandet. Anne Marie får en dukkert i det varme vand(29 gr)
Da pigerne var taget afsted, sejlede vi videre østpå. Gør stop i den lille fæstningsby, Cefalú. Her traf vi en dansk familie, som var på bilferie på Sicilien. De kom svømmende ud til os, da de så vores danske flag. Hyggeligt.
Cefalu en by i vandkanten Cefalú er en gammel og interessant by. Sjov udsmykning af den smalle gadeSolnedgang fra fæstningenCefalús gamle hyggelige bydel med den 2-tårnede katedral
Så går turen videre til De Lipariske Øer, som er en vulkansk øgruppe nord for Sicilien. 7 øer er beboede og 2 af dem har aktive vulkaner. Vi besøgte 3 af øerne.
Vi er på øen Salina, Vulcano ses i baggrundenSalina – den grønneste af Lipari øerneNogle har hyld og tjørn som vejtræer, andre har NERIER – og de dufter skøntEn superyacht på ankerpladsen, Twizzler, den er 188 fodTwizzler by night, bemærk de røde toplanterner, de er røde pga. mastehøjden Lipari – lavaformationer langs kystenHyggelig by på Lipari – flot og velplejet. Der er også mange turister, som ser det. Øerne er populære turistmål pga deres særprægethed
Sandet er sort på strandene på vulkanøerne
Vi gør kun et kort stop for proviantering på Lipari-øen. Udenfor selve byen er der store vanddybder, så det er svært at ankre og der er meget trafik af småbåde, hvilket gør området meget uroligt, så vi sejler ned til Vulcano, hvor vi ligger på vestsiden i en flot ankerbugt med udsigt til den let rygende vulkan.
Det ryger op fra vulkanen Der har været forøget aktivitet i vulkanen den sidste måneds tid, så ekskursitioner til krateret er aflyst Flere flotte Nerier, de må kunne tåle varmen – det er 33 grader hver dag. I baggrunden ses vulkanen og det tørre landskab Det termiske mudderbad ved havnen på Vulcano – desværre lukket. Men her kunne man smøre mudder på huden og bade efterfølgende i det termiske bad(og komme til at lugte af svovl længe efter). Der var en kraftig stank af “rådne æg” her på østsiden og advarselsskiltning om hvad man skulle gøre i tilfælde af øget gasudslip fra vulkanen. Vi lå heldigvis på vestsiden i frisk luft.
Efter besøget på vulkanøerne går det videre ned mod Messinastrædet og Siciliens østkyst med Siracusa (klassiske Syrakus) og Europas største og mest aktive vulkan Etna som hovedattraktion.
Leave a Reply