Arenella, Palermo den 10. juli 2022
Vi er kommet fra det rige, velfriserede Sardinien til det fattige Syditalien, til Sicilien, hvor mafiaen førhen regerede med omfattende kriminalitet. På Sardinien var husene fine og velholdte, vejsiderne rene, ingen skrald på fortove eller vejsider. Her på Sicilien flyder det med plastik overalt skønt der er masser af affalds kontainere, fortovene er tilgroede med ukrudt. Sardinien osede af rigdom og velstand, priserne var høje. Prisniveauet her er lavere, både i forretninger og på restauranter. Men vi glæder os til at udforske denne ø med dens rige kultur og ældgamle historie, og så skal vi på vulkaner…..
Der er fin vind, ca 15 knob, så vi kan gå for sejl i 14 ud af 31 timer, som turen over det Tyrrhenske hav tog, og det er flot. Middelhavssejlads er oftest motorsejlads, da det enten blæser for meget eller for lidt.
Vi ankom til Trapani, hvor vi ankrede op i yderhavnen – rigtig godt beskyttet mod vind fra alle sider. Her et kig på fiskerflåden.
Byen ligger 750 meter oppe på et bjerg. Man tager med en svævebane derop, det tog et kvarter. Erice er en af de smukkeste og mest velbevarede middelalderbyer i Syditalien. Indenfor bymuren er der små brostens gader med cafeer og forretninger med lokale specialiteter
Vi skal være her i Palermo i en uges tid, da vi får besøg af vores 2 døtre. Så vil vi mindes tiden da de var med på langtur fra 2006-2008. Det glæder vi os meget til.
Mange hilsener fra det varme Sydeuropa
Birgit og Anders
Leave a Reply