Sami, Kefalonia, den 2. november 2022
Fra Meganisi sejlede vi en lille omvej. På en af de mindre kendte øer, Kastos stoppede vi op ved en lille hule. Vi tog gummibåden ind gennem en lille åbning på 3x3m. Indenfor var en lang smal hule. Vi var bare ca 10m inde, men kunne se meget længere ind. Sådanne huler i klipperne er der flere af på øerne.






Så kom vi til Ithaka. Vi er eneste båd her, restauranterne er lukkede for i år og købmanden lukker ned om et par dage – her er meget stille, men vi gik en tur op til en lidt større by, hvor der var mere liv.


Efter en enkelt nat i Frikes, sejler vi ned til hovedbyen på Ithaka, Vathi. Her er der en del turister stadigvæk og butikker og restauranter, der er åbne.


Efter et par dage i Vathi, sejler vi over tilden største af de Ioniske øer, Kefalonia. Vi lægger til ved den gratis bykaj i Sami. Her i området er der adskillige drypstenshuler. Vi besøger 3 af dem.


Vi går 4 km ud til Drogarati-hulen. Dette er den fineste drypstenshule i Grækenland og den største, 65x45m og 20m i højden. Der afholdes ofte koncerter i den




28. oktotber er en helligdag i Grækenland. Der er optog i alle byer og folk er på gaderne. Alt er lukket bortset fra restauranter. Men vi går ud til en anden attraktion i byen, Melissani Cave. Det er også en drypstenshule, men der er hul i toppen, så der dannes en meget smuk blå farve på vandet af solens stråler. Vi bliver sejlet ind i hulens lukkede kammer i robåde



Her er vi gået ud til Zervati cave, en mindre og gratis hule (ved de to andre var der entré). Toppen af denne er også faldet ned, så solen kan skinne ned i vandet og frembringe denne smukke blå farve



Kefalonia er en stor ø og efter huleoplevelserne i nærheden af Sami, lejer vi bil og kører en tur rundt på øen. Mere om det i næste rejsebrev
Mange hilsener til jer alle
Birgit og Anders
Leave a Reply