Aigio, den 17. november 2022
Vi var i Nafpaktos en lille uges tid. Efter en regnfuld og blæsende weekend, vender det gode vejr tilbage, og vi lægger båden til ved en lille bro. Så er det nemmere at gå en tur i byen. Det er en ældgammel by, og pga dens strategiske placering, har den været krigsskueplads adskillige gange i dens lange historie.





Vi går op ad en stejl vej til borgen ovenfor byen. Her er en flot udsigt ud over bugten. Fra borgen går de gamle bymure ned mod havnen. Her indenfor murene lå byen godt beskyttet mod fortidens fjender.



Sydlige vinde er meldt, så vi sejler fra Nafpaktos og ned til Aigio, som er vores vinterdestination i år.



Så skal vi op. En vogn køres ned på stranden og ud i vandet. Vi sejler ind i vognen som trækkes op på land. Et par puder på olietryksaksler holder båden under transporten. Meget smart og yderst professionelt udført


Vi gør båden klar, så den kun skal bundsmøres når vi kommer tilbage til foråret. Aksel og skrue samt bovpropel renses for ruer og slibes glat. Det er stadig lunt i vejret, ca 20 grader midt på dagen


Båden overdækkes med præsenning for at beskytte mod vind og vejr.
De sidste par dage er efteråret kommet hertil med regn og blæst. I morgen fredag går turen hjem til juleforberedelser og samvær med familie, børn og børnebørn
Vi ønsker hermed alle vores følgere en rigtig god jul og håber at I følger med igen når vi vender tilbage i 2023
Anders og Birgit
Henrik
Mange tak for de mange gode historie gennem hele 2022.
Boye
Tak for hilsen, vi ses på søndag
Malmberg Bente
Tak for fantastisk beskrivelse af jeres tur god jul og godt nytår til j’et
Boye
Også God jul og godt nytår til jer
Solvejg
I ønskes en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Boye
Også God jul og godt nytår til jer
Søren Dolmer
Hej
Hvad koster sådan en overvintring for Jer?
Boye
Hej det koster 11.000 for 4 måneder på land incl. Op og ned