El Tur, Sinai april 2011
Rødehavet er berømt for at være et af verdens top-ti bedste dykker- og snorklefarvande. Det har vi ikke oplevet så meget af. Vi har benyttet os af at sejle når der meldtes om stille eller meget svage vinde og så komme så langt som vi kunne
Vi måtte vente i 9 dage på en god vejrudsigt i Suakin i Sudan. Her følte vi os sat et par tusind år tilbage i tiden. Fattigdom og usselhed som vi aldrig før havde set. Æsler og geder, hunde og katte og en masse fluer…beboelser i træskure og beskidte unger der gik og tiggede….Der var ikke meget at foretage sig. Vi kunne købe frisk brød (lignede pitabrød) fra bageriet hver dag og der var et fint frugt- og grøntmarked. Et par gange tog vi bussen ind til Port Sudan (ca 1 times kørsel) for at komme på internet.
Så fik vi godt vejr og afsted gik det. Vi fulgtes stadigvæk med Anima, Martin er alene, så vi holder øje med ham om natten når han sover. Det foregår på den måde at han har sat en alarm hvis han afviger mere end 0,1 sømil fra hans kurslinie. Vi ligger så 0,2 sømil bagved ham og kan vække ham på VHFen hvis der kommer både på vores kurs.
De 2 første nætter på vej fra Suakin måtte vi dog ankre op, da det blæste op, men så blev det blikstille i 3 døgn og vi nåede op til Port Ghalib i Egypten. Et par timer efter ankomsten kom vinden igen med uformindsket styrke så vi var heldige. Det skal lige siges at når vi helst vil have stille vejr og gå for motor er det fordi at når det blæser (i hvert fald i den nordlige del af Rødehavet) er det altid fra nord og altid kraftig vind, og det er ikke rart at sejle op imod.
Det så ud til at skulle blæse i flere dage, så vi kunne lige så godt benytte ventetiden til at opleve Egypten fra landsiden – og der er nok at se på. Sammen med Martin fra Anima blev vi kørt ned til Luxor hvor vi mødtes med en sejlerfamilie fra Chicago med 3 børn, som også er på vej jorden rundt i deres sejlbåd, Imagine. Vi tog alle ud til Kongernes dal. Det er et stort gravkompleks hvor de gamle egyptiske faraoer er begravede. Tidligere blev de begravet i pyramiderne, men de var ofte udsat for røverier så derfor lavede man dette store anlæg. Man udgravede lange gange, ofte med sidekamre, måske til kongens børn. Gangene er udsmykket med farverige tegninger (udhugnuinger) og jo længere tid kongen regerede jo prægtigere kunne man nå at lave hans grav. Man har fundet en masse forgyldte ting, guldkister og gaver, i gravene foruden både kæledyr og offerdyr samt våben og smykker. Fundene er udstillet på Det Egyptiske Museum i Cairo. I Luxor så vi også det store og arkitektonisk imponerende tempel, Karnaktemplet, brugt til tilbedelse af deres guder. Man byggede på det i et par tusind år, hver farao føjede lidt til sin forgængers værk.
Efter et par dage i Luxor, hvor vi også oplevede frodigheden langs Nilen, kørte vi op til Cairo, en tur på ca 9 timer. Jeg skal undlade at beskrive trafikken i Egypten, blot at det er den mest hasarderede vi endnu har oplevet og at Egypten har verdens højeste rate af trafikulykker i verden!! – det tror vi gerne.
I Cairo skulle vi selvfølgelig ud og se pyramiderne. Vi gik rundt i området og så de store bygningsværker, mens kameldrivere forsøgte at sælge en tur på kamelryg. De 3 børn fra Imagine fik en tur på dette adstadige væsen. Vi aflagde et besøg på Det Egyptiske Museum. I Cairo så vi spor efter urolighederne i januar: en stor offentlig bygning ved siden af museet var sort efter brand, men ellers var der der ingen tegn på uro. Vi tog et fly tilbage til Port Ghalib efter at have tilbragt et par dage i den store by
Der dukkede endnu et ”vejrvindue” op, dvs stille vejr de næste 3 dage, det lød næsten for godt…Vi var 5 både, der stimede ud en sen eftermiddag med Suez som mål. Men vejret holdt ikke. I løbet af 2. nat blæste det op fra nord, 20-25 knob og vi besluttede at gå ind til El Tur, som ligger på sydvestsiden af Sinaihalvøen. Kun ca 1 døgn før Suez, men vi kunne ikke kæmpe imod den voksende sø. Det var 2 skuffede mandskaber der lod ankeret gå i den beskyttede bugt, men i løbet af få timer kom de andre 3 både, som vi forlod Port Ghalib sammen med. De opgav også at kæmpe mod vind og sø.
Bugten vi ligger i kaldes også ”Moses Bay” – måske var det her at Moses og israelitterne gik gennem Rødehavet. Her på stedet er man ikke vant til at sejlere kommer. Der er et lille resort for vindsurfere!!, men de ville ikke give os lov til at gå i land, skønt vi alle havde gyldigt visum. Vi måtte over og snakke med politiinstansen ovre ved fiskerikajen. Vi fik kaffe og de fik vores pas og skrev lange lister og ringede til ???. Så sagde de at vi var gået til det forkerte kontor og vi blev fragtet til et andet kontor, hvorfra der også blev ringet og ringet…Vi fandt ud af at de ikke vidste hvem der skulle tage ansvaret for at give os lov til at bevæge os frit rundt i byen, som ikke er så lille endda. Tilsidst fik vi grønt lys (efter næsten 3 timers venten). Vi måtte gå frit omkring, blot vi havde vores pas med (Welcome to Egypt!!!) I byen er der ingen turister, så der er ægte ”local life” og der er et fint marked med frugt og grønt – vi spiser nye kartofler og jordbær, uhmm…
I går var vi alle sammen fra de 5 både en tur inde og se Sankt Katharina-klosteret ved foden af Sinai Bjerg og vi gik lidt om ad en sti så vi kunne se bjerget, hvor Moses modtog de 10 bud på 2 stentavler. Vi havde ikke tid til at bestige bjerget. Det ville tage næsten en hel dag at gå op og ned. Men vi var inde og se de udstillede ting i Klosteret. Der var gamle ikoner og en del gamle bøger med smukke sølvomslag, bl a nogle skrifter af evangelisten Markus, som var den der i sin tid bragte kristendommen til Egypten. Her valgte nogle munke at trække sig tilbage i ensomhed i bjergene og dyrke den nye tro, og i dag driver nogle munke dette kloster.
Klosteret var velplejet og der var en flot udsigt ud over det tørre bjerglandskab og man kunne let forestille sig det leben, der har været, da alle israelitterne havde slået lejr her mens Moses var på bjerget.
Iaften er vi inviteret over på Emmanuel, en stor katamaran fra Florida, så der er god plads til os alle sammen.
I løbet af i morgen skulle vinden løje af og vi håber at vi denne gang kommer helt op til Suez.
Mange hilsener fra
Birgit og Anders
Leave a Reply