Port Napolion, Syd Frankrig april, maj 2011
Efter at være blæst inde nogle dage i El Tur blev det stille og vi motorsejlede det sidste stykke op til Suez, hvor vi ankom på Anders´ fødselsdag, 8. april.
Vi lå ved en plastic-pontonbro med udsigt til den store skibstraffik på kanalen og selvfølgelig så vi ofte en ”lyseblå” (Mærsk). Vi måtte vente nogle dage på at komme igennem og ventetiden blev brugt til lidt shopping, skønt der ikke var de store muligheder. En aften var vi samlet en flok hos vores østrigske sejlerven, 20 personer fra 12 forskellige nationer, alle medbragte lidt snack til fælles deling. Suez var også et skillepunkt. De både som vi havde fulgtes mere eller mindre med i flere måneder skulle nu i forskellige retninger i Middelhavet, så nu måtte vi tage afsked med hinanden. Også Martin, østrigeren som vi havde fulgt i se-afstand siden Maldiverne måtte vi sige farvel til. Han lovede dog at holde kontakt med os på SSB-en hver dag og give friske vejrmeldinger – det holdt han også …
Det blev endelig vores tur til at gå videre gennem Suezkanalen. Hele kanalen er ca 170 km lang og da sejlbåde ikke må sejle i kanalen når det er mørkt, skal vi overnatte på halvvejen i Ismaelia. Derfra gik vi videre næste dag til Port Said. Her blev vi tjekket af militærpolitiet inden vi fik lov til at forlade Egypten. Det var dejligt at slippe ud af burokratiet i Egypten – nu var vi tilbage i Europa igen.
Vejrudsigten var lovende, svage og østlige vinde, så vi satte kursen mod Kreta, hvor vi ankom 4 døgn senere efter en fin sejlads.Her nød vi at slappe af et par dage før det gik videre. Det var en rigtig hyggeligt lille by med mange små fortovscaféer og restauranter.
Der var stadig østlige vinde, så vi måtte videre. Kursen fortsatte vestpå mod støvlelandet Italien. Vi gik igennem Messinastrædet mellem Italien og Sicilien om aftenen på 3. døgn – gik for spiler i den svage vind. Der var først lidt medstrøm, så modstrøm, ca 1 knob, men tilsidst ca 4 knobs medstrøm – vi ræsede afsted med over 9 knobs fart på det smalleste sted i strædet. Ved midnat ankom vi til en lille velbeskyttet havn. Næste morgen kom havnefogeden og kørte for os til en tankstation for at hente diesel. En vældig flink mand som snakkede i en strøm, men vi forstod ikke et muk. Nå men vi fik vores diesel og købte et par ciabatta´er på vej tilbage til marinaen.
Vi tjekkede vejrudsigten og der var stadig østlige vinde, men ikke længere så svage. Det var med at komme afsted, så sidst på eftermiddagen gik det igen videre. Denne gang var målet nordsiden af Sardinien. Vi fik en del vind på denne tur så det gik med god fart. I det tidlige morgenlys efter 3½ døgn ankom vi til en fin havn på den Italienske ø. Vi havde besluttet at tage en overliggerdag pga fruens runde fødselsdag d. 28. april. Vi havde efterhånden også indhentet vores tidsplan om at være i Port St Louis ved Rhoneflodens udløb den 1. maj.
Efter et par hyggelige dage i det italienske forårsvejr gik det ud på sidste etape mod vores foreløbige mål, Port St Louis. 1. døgn havde vi godt sejlvejr, men 2.dagen fik vi rigtig meget vind, 35 knob, og søerne blev grove. Det varede heldigvis kun ½ dag, så blev det efterhånden stille og vi gik for motor den sidste del af turen til Port St Louis. Tidlig om morgenen lagde vi til kaj efter at have krydset Middelhavet, 1570 sømil, på 17½ døgn incl liggedage. Vi var heldige med vejret – brugte kun motor ca 1/3 del af tiden da vi havde østlige vinde og ikke vestlige, som er langt det mest almindelige i Middelhavet.
Vi har nu gjort båden klar til sejlads på floder og kanaler op gennem Europa. Der er købt ekstra fendere og masten er taget af – vi har besluttet at sende den til Holland frem for at have den ombord, da den vil stikke 1½ meter ud både for og bag. Det kan blive bøvlet når vi skal igennem alle sluserne. I Holland sætter vi så masten på igen og hvis vejret er godt stikker vi næsen direkte ud i Nordsøen og går mod Helgoland. Hvis vejret ikke er godt, bruger vi tiden til at fortsætte gennem det nordlige Holland til Groningen og går ud i Nordsøen derfra.
I morgen går vi ud i Rhonefloden, vi glæder os til at sejle gennem lidt mere landlige omgivelser og til at droppe nattevagterne for en tid.
Mange hilsener fra
Birgit og Anders
Leave a Reply