Bali, august-september 2009
Så er det tid for lidt nyt fra Margarita, men først lidt information om Indonesien. Landet er kæmpe stort, ca. 45 gange så stort som Danmark, og med en befolkning på 220 millioner mennesker. Landet består af 13.677 øer og der er ca. 5.500 kilometer fra det østlige Indonesien på Ny Guinea i Stillehavet til nordenden af Sumatra i det Indiske Ocean. Landet er et af verdens største producenter af ris, palmeolie, te, kaffe, krydderier, gummi og tobak. Der er meget olie og naturgas, og der eksporteres meget tømmer fra de store skove. Naturen er meget forskellig, nogle steder tørt, men de fleste steder er jorden meget frugtbar og man høster op til 3 gange om året. Det er bjergrigt, og meget er dækket af tropisk regnskov, der er 300 vulkaner hvoraf nogle er aktive. Alle religioner findes her, der er muslimer, kristne, hinduer, og budister, men det er vores indtryk at man lever meget fredeligt sammen på trods af forskellighederne. Kun i Jakarta ( hovedstaden med ca. 20 mill. Indb.) er der nogle få ekstreme muslimer som en gang imellem smider en bombe. Der er demokraki i Indonesien, men der er meget korruption, og det meste af befolkningen lever fattigt. Det er selvfølgelig kun et lille hjørne af dette enorme land, som vi når at besøge, men naturen og ikke mindst den utrolig venlige befolkning har været en stor oplevelse.
Søkortene er meget unøjagtige, så man er nødt til at være meget forsigtig når man sejler.Vi kommer aldrig tæt på land uden i fuld dagslys, så der kan stå en af os på forenden og kigge efter koraller og skær. Derudover er der en masse fiskefartøjer – de fleste uden lys (om natten), nogen gange kan vi høre dem, men ikke se dem. Godt at vi har haft vores radar som hjælp til at ”se” om natten, og til at finde ud af hvor meget søkortene viser forkert. Desuden er der meget tidevand og strøm imellem øerne. Vinden kommer og forsvinder også hele tiden pga. de høje bjerge.
Her i Indonesien har vi det meste af tiden sejlet i se afstand til Pacific Star (San Fransisco), hvilket har været betryggende, da vi har kunnet advare hinanden om evt. farer. Vi har ikke haft problemer med båden, andet end småting som vi selv har kunnet fikse, det ville også have været umuligt at få nogen ting lavet her. Men det er rart at sejlerne hjælper hinanden, en har værktøj, en anden reservedele og en tredje ved måske hvordan det skal laves. Anders har lige renset skruen, den bliver total begroet efter bare 14 dage i det varme vand.
Vores 1. stop på Flores var en lille afsidesliggende landsby. Her blev vi også mødt af venlige mennesker som viste os lidt rundt og inviterede os ind til the. De var fiskere og dyrkede lidt grøntsager. Flores er katolsk og vi talte et sted med en tysk katolsk præst, som fortalte at den tyske katolske kirke havde gjort et stort humanitært arbejde på øen, bl a er malaria der næsten udryddet.
Så gik det videre til Komodo Island for at se de berømte komodo-varaner. Vi fik en guidet tur rundt i parken. Varanerne kan være aggressive, så vores guide var bevæbnet (med en pind!!). Statistikken siger at ca to personer om året dør efter angeb af en varan. De slår ikke byttet ihjel, men biddet er giftigt og kan være dødbringende. Vi fulgte forsigtigt efter guiden og efter at have set et par af dyrene ligge helt stille og ”lade” op i solen, fortsatte vi turen gennem parken. Lige før vi var færdige på turen, kom der en stor han vraltende lige imod os på stien. Der var ingen træer at springe op i, men guiden sagde at vi blot skulle træde lidt til siden, så han kunne passere. Dér ville jeg nok have været mere tryg hvis guiden havde haft et kraftigere våben, men dragen vraltede roligt forbi os, var heldigvis ikke sulten – de spiser kun få gange om året og en meget lille mængde i forhold til deres volumen.
Ved Komodo lå vi ved en bøje, da der er meget strøm og dybt vand. En dag kom Squall og tog bøjen lige ved siden af os – det så lidt sjovt ud. Squall, en MEGET stor sejlbåd, så vi flere gange i Stillehavet i 2007.
På vej mod Lombok var vi et par dage ved Gili Air, en lille bitte ø uden biler eller motorcykler, kun cykler og hestevogne. Her kunne vi nyde en af turismens goder: Spise på restaurant. Det gjorde vi og fik så lidt maveonde i tilgift.
På selve Lombok lejede vi bil med chauffør til en ørundtur sammen med Horst og Julia fra Pacific Star. Vi så keramikværksted, fremstilling af bambusmøbler og væverier. Derudover er der en vældig flot natur. Man plantede ris, høstede ris og pløjede til næste hold ris. Der høstes 3 gange om året. Der dyrkedes kaffe, kakao, peanuts, krydderier, alle slags tropiske frugter og grøntsager – det er enormt frodigt. Man ser tydeligt ar de er rigere her end længere østpå, dels pga turismen men også fordi de kan dyrke og sælge landbrugsvarer.
Lige nu nyder vi det på Bali, hvor vi også har været på udflugt og på restauranter – det er godt og meget billigt. Mere herom senere. Omkring den 20. september sejler vi nordpå mod Singapore og Malaysia. Vi forventer ikke at finde internet før vi kommer dertil.
Der findes billeder til hjemmesiden
Mange hilsener
Birgit og Anders
Leave a Reply