Monemvasia, den 28 april 2023

Vi kom tilbage til båden i Messolonghi efter 2 uger i Danmark.

Vi besøgte vores svoger i Hvide Sande og fik taget afsked med ham. Et par dage senere, langfredag, døde han efter længere tids sygdom. Han blev kun 70 år gammel. Vi tænker tilbage på mange gode oplevelser hos Thue og familien gennem tiden.

Båden lå for anker i bugten ved Messolonghi, mens vi var hjemme og alt var fint da vi kom tilbage. Vi fik fyldt op med diesel og vand samt proviant inden vi sejlede videre syd om Peloponnes.

Min favoritret grillet Sea Bass. Det er græsk påske og næsten alt er lukket. Det lykkedes dog at finde en lille restaurant, som var åben
Stille vejr på vej mod Katakolo

Så går det videre fra Messolonghi mod syd.

Små fiskerbåde Katakolo

Katakolo er en meget lille havneby, men pga af at der kun er ca 35 km til Det antikke Olympia, som er en Mega turistattraktion, lever byen højt på de mange krydstogtsanløb til byen – over 300 om året

Vi har lejet bil og kørt ind i landet for at se det antikke Olympia

Det var her at de antikke olympiske lege startede som sportsbegivenhed i år 776 f.Kr . Legene afholdtes hvert 4. år i en periode på ca 1000 år og samlede græske sportsfolk fra hele datidens Grækenland. Legene var religiøse, til ære for Zeus og ophørte med kristendommens indtog i landet i år 393.

De antikke lege blev senere grundlaget for de moderne Olympiske lege, som siden 1896 er blevet afholdt hvert 4. år, kun afbrudt nogle få gange pga verdenskrige.

Rekonstrueret, templet Filippeion, som var dedikeret til den kongelige familie
Resterne af Zeus-templet. Der ligger en masse væltede søjler i forgrunden.
Det antikke olympiske stadion i Olympia
Hippodromen, den gamle hestevæddeløbsbane
Ved bykajen i Katakolo – havnepenge er tålelige. Koster €6,97/dag
Kirken i Katakolo
Blåregn, hænger flot på hegnet
Kaffepause, der er en masse cafeer og souvenirsbutikker åbne i dag pga krydstogsanløbet
Tidens tand har formet klipperne. Vi er på vej til Pylos lidt længere nede ad vestsiden på Peloponnes.
Havnefronten Pylos. Cafeliv – man nyder det gode vejr, sol 20 grader
Forårsblomster
Havnefronten Pylos
I frisk vind agterfra passeres Kap Tenaro
Ak Maleas, den sidste pynt rundes. Vi er i læ for søen, men det blæser ca 25 knob og der suser vindstød på 35 knob ned ad den 500 meter høje bjergside
Monemvasia med den karakteristiske klippeø forude
Tættere på dukker byen op
Typisk græsk restaurant med udsigt over til klippeøen
Kirken i Monemvasia
Kaptajnen på Margarita har fødselsdag
Der bliver lagt billeder på hjemmesiden…..
….mens der forberedes aftensmad i køkkenet

I morgen fortsætter vi nordpå og skal udforske den Argoliske bugt inden vi sejler om mod Athen og de Saronitiske øer.

Rigtig god weekend herfra de sydlige breddegrader

Anders og Birgit