Cascais den 25 september – 2021
Underholdning på ankerpladsen ved Porto. Sækkepibemusik fra vores søsterbåd (Najad 391) engelske Intrepid Bear.

Vi forlader Porto og går til Aveiro som kaldes Portugals Venedig på grund af de mange kanaler i byen. Gondolerne (moliceiros) blev tidligere brugt til at fragte tang ind til byen: nu sejler de med turister!!


Den gamle stationsbygning er fornemt dekoreret med azulejos, blå kakkelmalerier som vi har set en del steder her i Portugal. Her forestiller de livet i byen i gamle dage.

Salt udvinding. Det gør man stadig her på de flade vådområder nord for byen.

En hollænder var ankret for tæt på sandbanken. Da det blev lavvande stod han på grund og måtte vente til højvande med at komme derfra.

Brede hvide sandstrande på Portugals vestkyst sender tanker til Hvide Sande.

Havnebyen Peniche anduves ved solnedgang, spændende om vi kan kende det, da vi lagde her for 15 år siden.

Klippeformationer i havnen

Vi ligger for anker i den store fiskerihavn, samme sted som vi har lagt før. Vi genkender hurtigt byen, men der er ikke mange fiskekuttere tilbage. Da vi var her for 15 år siden var der 600. Ellers en hyggelig by.










Vi tager med bussen og kører en tur til Obidos, en by med en masse gamle historiske bygninger. Husene er hvide med smukke blå eller gule kanter og bougainviller pynter op ad væggene.



Fin sejlads sydover med vinden agterfra, på vej mod Cascais.


Der ligger både fra alle mulige nationaliteter her, også et par andre danske både. Det er altid hyggeligt at træffe andre danskere, hvor vi kommer frem.

I næste uge får vi besøg hjemmefra af Arne og Kate og vi forbereder os på hvad vi skal se og opleve sammen i Lissabon.
Mange hilsner fra besætningen på Margarita.
Birgit og Anders
Leave a Reply