8 juni, på vej mod Oostende/ Belgien
Efter 3 hyggelige dage på Helgoland, var det nu tid til at sejle videre mod Holland. Vi havde fin sejlvind, østlig vind og 20 knob, så vi kunne gå for sejl de første 16 timer.
Ved midnat forsvandt vinden , og vi gik for motor resten af vejen. Vi har fået en ny radar, og det er rart at kunne se andre skibe om natten, da der er meget trafik til og fra Elben.
Vi sejlede forbi Den Helder og kom igennem en sluse ind på Zeutersøen og lagde ind i Den Over efter 28 timer på havet.
Det var dejligt sommervejr, som vi nød – endelig kom sommeren
De næste dage sejlede vi korte ture, og besøgte flere af de gamle handelsbyer fra kolonitiden. Byerne er meget charmerende med smalle gader og kanaler.
Amsterdam var spændende og flot med gamle huse, lidt skæve, ned til kanalerne, og historiske bygninger . Og moderne coffe shops, hvor de ikke kun sælger kaffe, men også lidt at ryge på. Alle steder mange cykler og cyklister. Her mødte vi også en anden dansk båd Pawikan med Dorte og Henrik ombord, som er på vej mod Middelhavet.
Vi forlod Amsterdam og sejlede ad hoved strøget ud til Ijmuiden, hvorfra vi sejlede sydpå mod Ostende i Belgien. Denne gang ikke kun for sejl – Nordsøen var helt flad, til tider spejlblankt, så vi ofrede en del af vores billige diesel fra Helgoland.
Vi sejler forbi Europas største havn i Rotterdam, der er meget trafik man skal holde øje med. Og så er der vindmøller og nogen få fiskerbåde
Mange hilsner fra Birgit og Anders
Arne Olesen
Tak for fine billeder med tekst. Dejligt at følge jer
Kh Kate og Arne
Karin
Hvor ser det dejligt ud. Rigtig god tur. Kh Karin og Hans Anton 🌺
Boye
Også rigtig god tur til jer.kh Birgit og Anders