Noumea, maj 2009
Så er vi igen ved at bryde op. Vi er tilbage i Noumea og ligger behageligt i marinaen.
De sidste 3 uger har vi sejlet rundt her i området og vi har nydt at have besøg af Lars og Lene fra Lela, som vi fulgtes med over Atlanten og var sammen med på Tobago til jul i 2006. Vi hentede dem i lufthavnen og efter lidt proviantering i et nærliggende supermarked, tog vi på ekspedition i området. Vi gik ture på land, badede i varme kilder og vaskede tøj i samme. Vi besteg det højeste bjerg på Il de Pin (263 m) og snorklede ved en indsø med mange fine fisk. Men den bedste (og farligste) oplevelse fik vi ved en lille ø lige indenfor det store rev. Lars og Anders blev ”sat af” fra gummibåden og fik en rigtig fin oplevelse af fiskelivet derude. Der var mange og store fisk i alle farver. Næste morgen var det blikstille og vi tog derud igen. Lars blev igen ”sat af”, og han fik straks øje på en haj. Pludselig var der flere hajer og de virkede lidt interesseret i ham. Det blev lidt for spændende og han kom meget hurtigt op i gummibåden igen. Han blev enig med Anders om at de ikke ville tage ud på yderrevet for at snorkle mere den dag. Normalt er hajer ikke nærgående, men nærmest sky – disse optrådte ikke normalt og så er det bedst at fortrække sig.


Vi har set en masse forskellig natur. Landet er rigt på bl a nikkel og der er minedrift flere steder. Jorden er hård som lava og farvet rødbrun af mineraler. Nogle steder er vandet helt grumset og uklart, men ude på de afsidesliggende øer og rev er vandet klart som i troperne og vi så et væld af dyreliv ved korallerne. Vejret var lidt omskifteligt. Et par dage var der en del regn og blæst, så vi fandt sudoku og kryds-og-tværs frem. Lars fordrev ventetiden med at skrælle kokosnødder (som han puttede i karrykylling – det smagte dejligt) og snitte små skeer af bl a kokosnøddeskal. Lene fik inspiration til et par nye børnebøger, så vi spildte ikke tiden.




















I dag er vores gæster ude på egen hånd, mens vi gør klar til afgang mod Australien i morgen. Der er næsten 1300 sm og vinden skulle være meget stabil på denne strækning. Vi er oppe i ”trade-winds”,
dvs vind fra syd-øst næsten hele tiden. Vi regner med at gøre turen på 9-10 dage. Vi skal følges med en engelsk båd på denne tur – har lige aftalt frekvenser med ham. Det er er Hallberg-Rassy 42, som vi snakkede lidt med på New Zealand.
Mange hilsener
Birgit og Anders
Leave a Reply