Whangarei, marts 2008


Vores ophold her på New Zealand er nu snart slut. Dette bliver det sidste rejsebrev i denne omgang.

New Zealand har været en fantastisk oplevelse, og absolut et højdepunkt på turen. Vi har været rundt og se meget af landet. Der er en fantastisk flot og meget varierende natur. Vi har set gletschere og bjerge med sne på toppen, frodige regnskove og vandfald, søer, strande, fjorde, vulkaner og gejsere. Det har været rigtig spændende at køre rundt i landet, og der var meget at se.

Flot udsigt over Marlborough Sounds. Det minder os om vestlandet i Norge, bortset fra temperaturen og palmerne.
Lake Rotoroa. Desværre måtte vi flygte derfra pga. sandfluer, de bidder og det klør i en hel uge. I nogen områder er vi meget plaget af dem, i andre områder ser vi dem ikke.
Anne Marie, Margit og gletcheren.
Far holder en lille del af gletcheren i hænderne.
Camping med flot udsigt til alperne samt Fox Gletcher, som ses til venstre.
Lake Matheson. Et fredfyldt sted. Vi gik en vandretur rundt om søen.
Flot udsigt fra vores frokostbord.
Milford Sound.
Får i massevis – der er 70 millioner af dem på New Zealand.
Vi er nu kommet nærmere sydpolen end ækvator. Dette er det sydligste punkt på det
New Zealandske fastland.
Mange malkekøer. Vi gætter på, at der går cirka 1000 stk. på denne mark.
Anne Marie og Mount Cook, det højeste bjerg på New Zealand
Flotte vandfald.

En dag, vi var i Auckland, besøgte vi Marc og Daniela – et par mexicanere, som vi kender fra Stillehavet. De har fået job som besætning på en meget stor sejlbåd, en 100 fods Swan – det er en båd til 75 millioner kroner. Vi fik rundvisning på båden, den var meget flot. Båden har to ejere, men de er næsten aldrig ombord. 

Vi er på besøg på Fantasticaaa. En Swan på 100 fod 

Nu ligger vi i Whangarei, og her befinder vi os godt. Vi er blevet gode venner med nogle lokale, som vi har mødt i kirken. Vi har været meget glade for at komme her i kirken, og er blevet fantastisk godt modtaget af de lokale. Flere gange er vi blevet inviteret ind i deres hjem – det er altid en oplevelse at besøge lokale. Den første søndag, vi var i kirke, blev vi inviteret med hjem til middag hos Mike og Kirsten – en new zealænder og hans danske kone, samt deres to drenge. For mange år siden sejlede Mike alene rundt om jorden i en sejlbåd, som han selv havde bygget. Det blev endnu mere spændende da vi fandt ud af, at vi med Kirsten havde fælles bekendte i Danmark, og at Kirsten havde gået på den samme efterskole som Margit og Anne Marie.

Der er et vældigt hyggeligt havnemiljø her i Whangarei Town Basin. Mange langturssejlere samles her, og vi kender mange af dem. Mange af bådene er så småt begyndt at forberede sig på den videre færd. Det gør vi også – dog holder vi en pause fra sejladsen og flyver hjem til Danmark – med et par stop undervejs.

D. 3. april forlader vi båden, der skal stå på land på et værft i udkanten af byen, og flyver til Kuala Lumpur, hovedstaden i Malaysia. Der vil vi rejse rundt indtil d. 5. maj, hvor turen går videre til Tyrkiet. Her får vi blandt andet besøg hjemmefra.

Vi kommer hjem til Danmark d. 30. maj.

Sejladsen er dermed slut for pigernes vedkommende. Margit skal bo alene i Herning og tage HF der, og Anne Marie skal gå på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing.

Det kommer til at blive meget tomt ombord uden pigerne, og de vil især blive savnet på havet, hvor der så kun er to til at dele nattevagterne!

I marts 2009 tager vi tilbage til New Zealand for at gøre klar til videre sejlads i april/maj.

Planen er at gøre jordomsejlingen færdig. Turen herfra går tilbage til Stillehavet og over Ny Kaledonien til Brisbane i Australien. Derfra inden for Great Barrier Reef op til Torres Strædet og videre til Indonesien. Herfra har vi ikke bestemt hvilken rute, vi vil sejle. Men der er i princippet to muligheder. En mulighed er at sejle via Thailand og Indien til Rødehavet og Middelhavet. En anden mulighed er at sejle over det Indiske Ocean til Sydafrika. Derfra  til Brasilien for at følge passatvinden, og så op til Caribien og med vestenvinden over Nordatlanten hjem. Rutevalget kan godt komme til at afhænge af den politiske situation i Mellemøsten.

Begge muligheder kan gøres på cirka 16 måneder, men hvor lang tid, vi vil bruge på det, har vi ikke bestemt endnu. Men hvis vi vil bruge længere tid på det, vil vi komme hjem på besøg undervejs.

Tak til alle jer, der interesseret har fulgt med på vores hjemmeside, og sendt hilsener i gæstebogen og via mail. Det har altid været utroligt hyggeligt at høre nyt hjemmefra.

Vores tur har været en fantastisk oplevelse, og vi glæder os til at fortsætte.

Kærlig hilsen

Anne Marie, Margit, Birgit og Anders.