Pythagoreio, Samos den 22. september 2023

Mens vi venter på gearet, har vi lejet bil og kører Leros tynd.

Et udflugtsmål var dette meget specielt placeret lille kapel. På vej derud fik man våde fødder når bølgerne skyllede op over dæmningen.

Motoren bliver repareret imens vi ligger for anker i bugten. Mekanikeren kommer sejlende i hans lille båd ud til os med det nye gear, hans medhjælper og en masse værktøj

Her er så det nye gear. De er meget dygtige til deres arbejde og snart er vi klar til at sejle videre igen efter at have ligget her i bugten og ventet på det nye gear i en uge. Det er meget øde her, så vi har haft lejet bil og kørt rundt på øen i ventetiden

Endelig videre. En lille tur op til en meget charmerende lille ø, Lipsi. Her et kig langs havnefronten med mange små fiskejoller

Typiske hvide huse med blå døre og vinduesrammer. Om aftenen omdannes trappeafsatserne til spisepladser med borde og stole – super hyggeligt

Før vi havde Google til at oversætte var det ikke nemt at læse og forstå.

Endnu et EU projekt. Et nyt kajanlæg som stort set ligger ubenyttet hen. Men jeg tænker at støtten til Sydeuropa er noget af det vi betaler for freden i vores del af Europa /EU og så er pengene jo givet godt ud.

En fin strand ved Lipsi

Farverige stole ved havnerestauranterne

Her også en anderledes udsmykket lille restaurant

Borde klar til aftenens servering, også selvom det går lidt ned ad bakke

Der er mange af disse små kapeller i byen

Udsigt ned over byen

Frisk vind fra nord på vej til Patmos. Metemien blæser næsten konstant fra nord mellem 15 og 25 knob. Dejligt at vi sejler for sejl næsten hele tiden og derved sparer den dyre dieselolie.

Udsigt ned over Skala by på Patmos

Vi tager en bus op til Chora for at se Johannes klostret og åbenbaringshulen.

Først går vi ud til de gamle vindmøller fra 1500-tallet, som fungerede til omkring 1950erne. Der er en smuk panoramaudsigt ned over hele Patmos heroppe fra.

Også udsigt over til Chora(landsbyen) og Johannes klosteret (det grå). Klostret er en helt lille by i sig selv, bygget i 1088 og i dag beboet af ca 60 munke

Fra Chora, den oprindelige by

Smalle gader, her kører man kun på knallert

Fra det lille torv i Chora

Op ad bakke

Smuk entre’, ikke

Så går det ned ad bjerget igen. Vi har været i hulen, hvor apostelen Johannes fik åbenbaringen om de sidste tider og fik den nedskrevet. Det var en speciel oplevelse at være der. Det virkede meget autentisk, selvom det er en stor turistattraktion. Hulen måtte ikke fotograferes

På vej fra Patmos ankrer vi op på dette flotte sted ved øen Makronisi. Kun klokker fra græssende geders halsbånd ” forstyrrede” idyllen

Her er vi så ankommet til Pythagoreio på Samos. En tur på 22 sømil. Burde blot være ” piece of cake” for os langturssejlere, men Meltemien (kraftig nordenvind) gav os en sur tur for motor for fuld kraft med mange salte bølgesjaskere hen over dækket som følge. Man trodser ikke Meltemien ustraffet. Vi brugte nogle timer og adskillige spande ferskvand for at afsalte båden igen. Nu glæder vi os til at nyde Samos og Pythagoreio sammen med børn og børnebørn, som kommer og skal bo lige her på hotellet på billedet i en uge.

Mange varme (det er over 30 gr her) hilsener til jer alle

Anders og Birgit