Limnos, den 26. april 2024
Forårsturen starter med et stop på den meget charmerende ø, Skiathos. Det er lunt i vejret og der er allerede mange turister her. Vi går a byens små hyggelige gader og om til havnepromenaden.
Vinrankerne er ved at springe ud og vil snart kaste skygge over gaden
Et kig over til byen fra den lille halvø i havnen
En turistbåd er ved at forlade havnen
Der er meldt sydlig vind, så vi går for sejl op til Halkidiki i Nord (området med de 3 fingre). Vi ankommer til den midterste finger, Sithonia og bliver vel modtaget af en stor flok delfiner, der laver opvisning med høje spring i over 1/2 time – så imponerende!
Det er ikke let at tage foto af, men ud af mange blev der disse to fine billeder
Efter en lang dag til havn ankrer vi op i en helt lukket bugt ved Porto Koufo
Her er stille og smukt, fine sandstrande og vild natur
….hvis vandet bare var lidt mere end 16 grader, så….Temperaturen i luften er faktisk faldet til 18-20 grader, så det er køligt i aften og morgentimerne
Mere vild og uberørt natur
…og klippevægge, der beskytter bugten
Efter et par dage bevæger vi os op til den lille ø, Diaporos. Den er kendt for sin unikke skønhed med krystalklart vand, fine strande og blå himmel. Her i foråret er der ingen turister, men der skulle være meget livligt med småbåde i sommertiden. Der er en del ferieboliger heroppe, men de er tomme endnu.
Her er meget grønt i sammenligning med det sydlige Grækenland
ET “sommerhusområde” med fin sandstrand
En agave med en stor knop – vil meget gerne se når den blomstrer
Endnu en øde bugt, hvor vi kan ligge for anker
Vi ligger ved en lille ø, Elia. Øen som er omkranset af disse store klipper, så det er ikke nemt at komme i land. Der er et feriehus, man kan leje, hvis man ønsker at bo på et øde sted
Vi nøjes med at kigge på de sjove sten fra gummibåden
ØV, der har været meget kraftig sandstorm fra Sahara. Hele Grækenland var indhyllet i støv og i Athen var himlen helt rød i flere dage. Vores nyvaskede båd (af en rigtig god regnbyge) var rød af støv – ALT var beskidt, luger, tovværk, gelænder…..Heldigvis kunne vi få det hele gjort rent i havnen på Limnos.
For et par dage siden tog vi et langt nap – 63 sømil på 12 timer og ankom til Limnos. Vi traf nogle hyggelige mennesker fra 2 andre både og gik sammen ud og spiste på en streetfood restaurant
Hovedbyen Myrina havde i fortiden også sin borg og den måtte vi op og indtage. Den ligger 80 m.o.h.
Der er ikke meget tilbage af borgen, som tidligere skulle beskytte byen mod angreb af bla tyrkerne. Det lykkedes ikke altid, Tyrkerne herskede her indtil 1912
Et vy ned over byen fra borgen
…og ned mod indsejlingen, Syd-molen
Byen set fra vores kajplads, der er 5-7 andre både i havnen nu, en del af dem har vi mødt før, så vi snakker en del sammen. Der er plads til at vi kan ligge langskibs
Vi bliver her på Limnos nogle dage endnu. Den brune, støvede luft er væk og solen skinner, 20-22 grader og her er en hyggelig stemning i byen.
Mange hilsner og God Weekend.
Birgit og Anders
Leave a Reply