Phuket, januar 2010

Hermed en hilsen fra varmen til alle jer derhjemme i kulden – det lader til at vinteren rigtig har bidt sig fast, og så havde I hvid jul…
Vi havde en rigtig dejlig jul her i Thailand, hvor vi havde besøg af vores 3 børn i 2 uger. Vi sejlede rundt til en masse fine steder, små øer og flotte strande, badede i krystalklart tyrkist og dejlig varmt vand og spiste på små hyggelige thai-restauranter om aftenen. De unge mennesker nød ferien, omend det sommetider var lidt for varmt…
På ankerpladsen ved Nai Harn mødte vi andre danske både, bl.a. Nordkaperen med Troels Kløvedal + familie ombord. Vi var et smut forbi for at hilse på og senere talte vi med dem inde på land. Nordkaperen er på sin 4. jordomsejling og det var meget interessant at snakke med en så erfaren sejler.
Nytårsaften var vi sammen med nogle af vores sejlervenner inde på en lille restaurant. Flere af dem er nu på vej op mod Rødehavet og Europa. Dem ser vi nok ikke mere.
Gode dage flyver afsted og snart var vi alene igen, men med en masse gode minder. Børnene tog hjem til DK og vinterkulden den 1. januar.
Vi havde besluttet at sejle en tur ud til Similan og Surin, 2 øgrupper, som ligger 60-100 sømil ude vest for Phuket. Her skulle være klart vand og snorkling i verdensklasse – og vi blev ikke skuffede!! Men først skulle der provianteres godt op med bl.a.frugt og grønt, da der ikke er købmandsbutikker på øerne. Øerne er ubeboede bortset fra nogle Sea Gipsy´s, en lokal stamme som bor i en lille landsby på South-Surin Island – mere herom senere.
Da vi kom til Similan blev vi modtaget af en stor skildpadde, som svømmede et par gange rundt om båden, og vi kunne se fine koraller og mange flotte fisk bare ved at stå og kigge ned fra båden – vi behøvede knap nok at iføre os snorkelgrej. Om aftenen traf vi igen besætningen fra Nordkaperen og vi sad og spiste sammen med dem på den lille restaurant inde på stranden. Det var vældig hyggeligt.

Havskildpadde, Similan Islands

Bugten vi lå i, var ikke særlig beskyttet, så da det om aftenen begyndte at blæse op rullede båden en del og det fortsatte dagen efter, så vi sejlede en times tid længere nordpå til en anden ø, hvor vi kunne ligge bedre.
Her var vi et par dage og så også her mange fine fisk og koraller i det klare vand.

Snorkling, Similan Islands
Pas på den ikke vælter
Udsigt ned over ankerbugten, Similan Islands
Similan Island

Så sejlede vi (for motor – det var næsten stille) ca 45 sømil nordpå til Surin-øerne, som ligger tæt på grænsen til Burma. Også her var der fantastisk flot under overfladen. Vi købte et undervandskamera. Desværre er det ikke så let at få billeder af fisk, men de var der – store og små i smukke, stærke farver, gule, blå, orange, og med striber på langs og på tværs.
Hver dag spiste vi frokost på den lille restaurant inde på land, hvor der også var en teltlejr for flerdages-turister. Vi besøgte den lille landsby, hvor de såkaldte havsigøjnere, Sea Gipsy´s, bor. De levede som nomader på bopladser rundt om på øerne men da tsunamien ødelagde deres bopladser i dec 2004, blev folkene blev evakueret til fastlandet. De flyttede dog snart tilbage igen og man byggede denne landsby op til dem, hvor der nu bor ca 200 personer, som lever primitivt og har urgamle religioner, de tror bl.a. på sjælevandring og udfører rituelle ofringer til forfædrene.

Vi besøger havsigøjnerne, Surin
Byen var helt væk efter tsunamien, men er bygget op igen
Fiskerbåde ankret op ved Surin

Efter 4-5 dage på dette skønne sted ville vi videre og havde tænkt på at stoppe op nogle steder ned langs vestkysten af Phuket. Men sådan gik det ikke. Da vi ville tage ankeret op, sad kæden uhjælpelig fast. En anden sejler, der havde dykkerudstyr, dykkede ned og så at kæden var viklet flere gange rundt on ”noget stort”, måske en vragdel. Han kunne ikke få den fri, så vi måtte lade resten gå og sejle tilbage uden ankergrej. Vi har et reserveanker men ikke så meget kæde at vi turde ankre op inde ved kysten. Det er ikke godt at ankre med tov, da det let kan blive skåret over af koraller, så vi sejlede i et stræk (ca 120 sømil) tilbage til Chalong, hvor vi kunne tage en bøje.
De næste par dage lejede vi bil af Bo, (FTLF´s kontaktperson her i Thailand og som vi har stor hjælp af) og kørte rundt til flere forhandlere for at se på anker og kæde. Der er mange priser og kvaliteter og man skal se sig for. Derfor tog det noget tid, men vi fik et nyt 15 kg Bruce-anker for ca 800 kr og 88 m galvaniseret kæde for 2400 kr, ikke dyrt, når nu uheldet var ude….Vi var også forbi en stor sejlmager, Rolly Tasker, og fik et nyt forsejl til udsalgspris, ca 4300 kr. Det gamle (som vi købte da vi tog hjemmefra kostede 15000 kr.) dur endnu, men så har vi det ny som reserve.
Lidt værre ser det ud for vores motor. Den var begyndt at bruge olie og blev repareret af en lokal smed i november, men den oser stadig og bruger olie. I stedet for at risikere at få problemer med den senere på vej op mod Rødehavet, har vi besluttet at udskifte den til en ny. Vi hører ofte historier om sejlere der ligger med motorproblemer på øde steder og det er ofte både meget dyrt og meget besværligt og tager meget lang tid at få reservedele m.m. Da den kan leveres toldfrit til Langkawi, sejler vi derned (ca 130 sømil) i marts og henter den. På vejen derned vil vi tage ind og se nogle af de steder vi endnu ikke har set, bl.a. Lanta Island. Den 21. april flyver vi hjem til DK og er hjemme i 5 mdr. Når vi kommer herned igen skal vi have båden fikset op med nyt teakdæk og ny dørk i kahytten samt lidt lakering hist og pist – alt slides, når det bruges hver dag i flere år.

Mange hilsener
Birgit og Anders