Rejsebrev 16
 September 2007
Kongeriget Tonga.

Vi ankom til Tonga i silende regn, men det var heldigvis lyst, skønt det var sidst på dagen. Vi fortøjer ved en mooring og spiser aftensmad i fred og ro. Neiafu, byen som vi ligger ved, er ikke nogen stor by, men spændende, og meget anderledes end Fransk Polynesien. Her er en del små restauranter og cafeer og butikker med souvenirs. Folk er venlige og nemme at komme i kontakt med, da alle taler engelsk. De hilser og siger ”How are you?”.  De fleste er store og fede, hvilket før blev betragtet som et velstandstegn, men man har efterhånden indset det usunde i at være overvægtig. Derfor tog deres konge, som de er meget stolte af, for nogle år siden initiativ til en national slankekur. Ifølge royale kilder tabte han selv 75 kg!!

Havnen i Neiafu med de mange langturssejlere.
Margarita i Neiafu Havn, Tonga.
Frokost på en café, sammen med Finn og Tove fra Xanadu og Astrid og Jan fra Celin. 

Det er dog tydeligt at man ikke her får økonomisk støtte fra en kolonimagt. Folk er fattige og bor i simple huse.  Der er snavset alle vegne og hunde, høns og grise løber rundt imellem husene og på vejene.

Prisniveauet er lidt lavere her end i Fransk Polynesien, men udvalget i ”supermarkederne” er ringe. Især kniber det med kødvarer, dvs. der er noget i fryserne der nok engang har siddet på en ko, men det er skåret ud i små stumper og pakket i tynde plastposer. Hele kyllinger og kalkuner er der også og ligger imellem løse kyllingelår og ditto fødder – vi lukker stille låget igen – det er godt, at vi stadig har nogle glas med henkogt mad tilbage. Gad vide om deres grise er hellige, siden det ikke ser ud til at de spiser dem. Det er ikke at finde hos købmanden. Til gengæld var der et fint marked med mange spændende frugter og grøntsager.

Markedet i Neiafu.
Vi er løbet tør for benzin, og samtidig har vi kun én åre tilbage…
Supermarkedet i Neiafu. 

Om søndagen var vi i kirke. Det foregik på tongansk, men igen hører vi den fantastiske sang, som vi har hørt i hele Stillehavet. Kirkegængerne er i stiveste puds med bast-skørt (lavet af banan- og kokosblade) udenpå nederdelen og blomsterkrans om halsen, og det er både drenge og piger/mænd og damer.  De er altid glade for at se fremmede til gudstjeneste og vi føler os meget velkomne.

Kirkegængere på Tonga. 

Vi fandt også en billig netcafe, 6 kr. i timen – men forbindelsen var langsom og ustabil. Derfor har vi ikke kunnet svare på alle de mails vi har fået, men tak fordi I skriver til os alligevel. Det er så dejligt at høre lidt nyt hjemmefra.

Udsigt fra øens højeste punkt.
Øen Vava’u.
Grisene går frit omkring udenfor de primitive huse. 

Vi ligger en uges tid i Neiafu og sejler så ud i ”Skærgården”. Efter blot en times sejlads eller to kommer man ud til små øer og lavvandede områder med koraller, som vrimler med farvestrålende fisk i alle størrelser. Vi ankrer flere steder og snorkler og bader fra hvide sandstrande og samler fine skaller. Et sted var der en hule ind i en klippe. Vi sejlede derind i gummibåden og der var fuldt af svaler, og man kunne se deres reder højt oppe i hvælvingen.

Den flotte ø, Mala Island.
Margit og far i gummibåden, på vej ud til snorkling i Japanese Garden ved Mala Island.
Stranden ved Mala Island frister..
Ved Mala Island.
Stranden på den fine ø, Nuku. Som regel havde vi den for os selv.
Margarita for anker ved Nuku Island.
Snorkling i klart vand. Her er det noget af det bedste, vi har set.
En lokal dame ligger til på siden af os for at sælge håndlavede ting og sager.
På vej ind i Swallows Cave, svalernes hule i klippen.
Én af øerne i Vava’u gruppen.
Ankomst til Mounu Island, én af de sydlige øer i gruppen.
En tur på stranden.
Flot natur på Mounu Island.
Anne Marie snorkler – der er et flot rev under overfladen ud for øen. 

Vi sejler tilbage til byen et par dage, da det er blæst op. Her får vi besøg af en familie fra New Zealand. De har familie i Danmark og har bl.a. sejlet rundt der, under deres 7 års lange jordomsejling. Det var spændende at høre om, og vi så vores snit til at få nogle gode kontakter i NZ.

Det bliver igen fint vejr og vi tager atter et par dage ude ved de smukke øer. Man kan slet ikke få nok. Klart turkisblåt vand, og hvide palmeklædte små strande, og under vandet de flotteste fisk og koraller. Vi kunne blive her meget længere, men vi sejler igen ind til byen. Det er tid til at forlade Tonga efter 3 dejlige uger, og da vejrudsigten ser ud til at være god, letter vi anker og sætter kursen mod Fiji. I farvandet lige udenfor Tonga skulle der i denne tid være mange pukkelhvaler. De kommer herop fra Antarktis for at føde deres kalve i det varme vand, og det er en turistattraktion at sejle ud for at se hvaler. Så vi sad og kiggede og kiggede, men så ingenting bortset fra et par flyvefisk – godt at vi ikke havde betalt en formue for den tur.

Vi havde en fin tur til Fiji. Sol og stille vejr den første og sidste dag, og motorsejlads, og fin sejlvind de 2 andre dage. En stor guldmakrel bed på krogen, og gav mad til flere dage.

På vej til Fiji – en stor guldmakrel på 120 centimeter har bidt på krogen.

 

Farvandet rundt om Fiji er fyldt af øer og usynlige skær og var før i tiden frygtet af alle, men takket være GPS´en  kan man nu sejle mere sikkert.

Vi ankom til Fiji efter 3½ døgn og ligger nu i hovedstaden, Suva, som har 170.000 indbyggere. Fiji er igen meget anderledes og spændende end Tonga, men det kan I læse om i næste rejsebrev, som kommer sidst i oktober før vi sejler ned til New Zealand.

Mange kærlige hilsener ti alle vore læsere

Margit og Anne Marie
Birgit og Anders