Rejsebrev 19 Whangarei, november 2007 skrevet af Margit.
Vi bliver i Opua i to uger. Denne tid får vi ordnet en masse ombord, gjort hovedrent, vasket tøj osv. Far får lavet en del på båden – service på motoren, ny varmvandsbeholder, nyt ekstra inder-forstag, reparation af komfur, sejl og bom, samt mange småting. Vi nyder den effektivitet og dygtighed, kiwierne evner.
Ved havnen ligger mange forskellige udstyrsbutikker hvor man kan finde lidt af hvert, de lokale er hjælpsomme og de kommer til tiden – det er vi ikke vandt til fra Stillehavet, hvor udtrykket ”mañana” (i morgen) bruges ofte.
Efterhånden som dagene går, kommer flere og flere kendte både ind i havnen. Efterhånden er vi 6-7 skandinaviske både og mange amerikanske. Nogen har haft en bedre tur end andre.. Alle mødes her og byder hinanden velkommen til New Zealand.
Den norske båd Empire inviterede os en dag på sejltur ud i bugten for at se en gammel fregat blive sunket. Vraget skal bruges til at dykke på som et kunstigt rev. Første gang vi mødte Empire var på Tonga. De har sejlet syd om Sydamerika på vejen hertil, og har haft en meget fin tur. Det kan man læse mere om på deres hjemmeside, som der findes et link til her på siden under ”links”.
Efter nogen tid kommer sidste skandinaviske båd til – lille Valkyrien har gjort turen på 9½ dag, det var en hurtig, men meget våd tur. Vidar afmønstrer efter planen her i Opua og rejser hjem til Norge.
essence, en båd her fra NZ, vender hjem efter en 7 års jordomsejling. Gennem essence møder Anne Marie og jeg nogle andre unge på vores alder. To fra en amerikansk båd, Barbara Ann, som er en Najad 520, og to fra den belgiske båd Surcouf, en Contest 55. Senere træffer vi også to andre belgiere fra en selvbygget stålbåd, Skedemongske 2. Det er godt at være sammen med unge mennesker igen.
Da reparationerne er færdiggjort, er vi klar til at sejle videre. Tager en rundtur i Bay of Islands. Bugten er meget flot med små øer med grønne bakker og græssende får. Vi besøger forskellige små byer og øer. Russell er en lille hyggelig by med små cafeer og souvenir-butikker.
Kerikeri er lidt større, da sejler man op ad en flod ved højvande, for at komme til. Det første vi ser, da vi kommer hertil er Jette, den danske fiskekutter, som vi sidst mødte på Tahiti. Da havde han sejlet i 73 dage fra Ecuador, så blev han på Tahiti i 4 dage, og så af sted igen – direkte til NZ! Nu ser vi båden her i Kerikeri – nå, så er han da kommet frem. Vi så desværre ikke manden selv.
Her er flere historiske bygninger, deriblandt New Zealands ældste hus, som er fra 1833. Vi tager også på vandretur op til et vandfald, der hedder Rainbow Falls, og falder 27 meter. Landskabet her er meget bakket, og mange steder har man lavet markerede vandreruter gennem skove til udsigtspunkter og vandfald.
Efter tre dage i Kerikeri kigger vi på to små øer, Roberton Island og Moturua Island, inden turen går 50 sømil ned ad kysten til Whangarei. På vejen ud af Bay of Islands ser vi turistattraktionen ”Hole in the Rock”.
Whangarei er en lidt større by, der ligger op ad en flod. Da vi kom nordfra, drejede vi om hjørnet Whangarei Heads, og fandt en ankerplads omgivet af grønne bjerge. Det bliver til endnu en vandretur – vi går op på toppen af et bjerg på 400 meter, der hedder Mt. Lion. Herfra er en flot udsigt.
Søndag d. 18. november sejler vi de 13 mil op ad floden for at komme ind til centrum af byen. Finder en kaj-plads i marinaen Town Basin. Her ligger Villvind og Vagabond Virgin også. Menja og Valkyrien står på værft lidt herfra. En dag kom Dale fra fiskekutteren Jette tilfældigt forbi og så os i båden. Det var rart at se ham igen. Han havde sejlet 78 dage fra Tahiti til New Zealand.
Det er skønt at komme til en ordentlig by igen med masser af butikker, cafeer og endda et par store varehuse. Byerne her minder os om dem derhjemme. Vejene er så fine og uden huller, og med lige fortov og skilte – ikke just hvad de havde at byde på i Stillehavet. Det er tydeligt at se, at vi nu er kommet tilbage til den vestlige verden med et velfungerende samfund.
Vi køber en bil her i Whangarei. En mini-bus til syv personer, så den er meget komfortabel. Den skal vi bruge til udflugter på sydøen efter nytår.
Mange hilsner her fra NZ
Leave a Reply