sy-margarita.dk

galleri | forside | nyhedsbreve | position | båden | besætning | gæstebog | emailliste | links | Translate by Google

 

Jul på New Zealand

 

Rejsebrev 21 – Auckland, New Zealand – december 2007 – skrevet af Birgit.

Whangarei er en meget charmerende by. Der er forretninger og store supermarkeder i gå-afstand fra Town Basin, hvor vi ligger. Det er både godt og skidt (pengene fosser ud!!!!!!)

Vi kører ture i vores nyerhvervede køretøj, bl.a. helt op nordpå til den lange strand, 90 Mile Beach, som i virkeligheden ikke er helt så lang.

Vi camperede ved en meget flot bugt, Doubtless Bay. Vi skulle afprøve vores campinggrej. Vi har et lille telt til 2 og så er der 2 sovepladser i bilen når sæderne lægges ned. Et lille gaskomfur med 2 blus har vi også med, så vi kan kokkerere når vi skal campere i ødemarken – forhåbentlig finder vi steder vi kan slå telt op uden at skulle ind på dyre campingpladser hver nat når vi skal på tur på Sydøen efter nytår. Køreturen gik også gennem skovområder. Vi så et meget stort, gammelt træ: stammen var 14 meter i diameter (se foto).

I Whangarei traf vi vores new zealandske ven, ham med den danskbyggede fiskerbåd, som han sejlede i hertil alene – det var en meget lang tur. Han havde kun to stop fra Panama til NZ: I Ecuador og på Tahiti, men han var meget glad for at være hjemme. Han har lovet at se efter vores båd mens vi er hjemme.

Efter et par uger i Whangarei vil vi videre. Vi vil bruge 3-4 dage på at sejle ned til Auckland. På vej ned ad floden som Whangarei ligger på, er vi lidt uopmærksomme. Anders haler sejl ind og jeg opdaterer dagbogen og pludselig er der meget lavvandet omkring os. Vi havde ikke computeren tændt – skulle jo blot følge bøjerne ud igen, det var da nemt nok!! Men vi sad der og tidevandet faldt hurtigt og trods anstrengelser med motoren på fuld kraft, måtte vi erkende at vi måtte vente med at komme fri til tidevandet vendte 6 timer senere.

Båden hældte langsomt mere og mere og vi blev usikre på om den ville lægge sig helt ned, da vi pejlede dybere vand kun 1-2 meter fra skibssiden. Vi skyndte os at afmontere udstødningsslangen så der ikke skulle komme vand ind i motoren, hvis båden kom helt om på siden. Så pustede vi gummibåden op og lagde et anker ud med storsejlsfaldet fra mastetoppen, for at hindre båden i at lægge sig helt ned på siden. Farmand var vaks og fik skruen gjort ren for ruer – den var helt oven vande. Derefter satte vi os til at vente i gummibåden, da det ikke var rart at være ombord pga krængningen. Vi holdt sulten fra døren med chips og chokolade – det var ikke muligt at kokkerere under givne omstændigheder.

Først ved 23-tiden om aftenen var vandet igen steget så meget at vi kunne være ombord og få aftensmad. Lidt over midnat kunne vi sejle derfra og ankrede et sted i nærheden. Vi ville ikke fortsætte ned ad floden nu, da strømmen var indadgående og imod, men satte vækkeuret til kl. 5 og sejlede med en dejlig medstrøm videre mens solen stod op over bjergene. Ja, sådan kan det gå når man tror at båden kender vejen og kan sejle selv. Heldigvis skete der ikke noget med båden og vi havde en fin sejlads til Auckland, også kaldet City of Sails.

Tog et par dages stop ved Kawau Island, hvor vi gik nogle ture i dejligt solskinsvejr. Det er blevet varmere siden vi ankom sidst i oktober, dog er der dage med blæst og byger ind imellem.

Vi ankom til Westhaven Marina i Auckland en uge før vi havde reserveret plads, men de var søde og fandt en ledig plads til os. Bilen fik vi kørt hertil af et par af vore norske venner. De opstaldede deres båd, Menja, i Whangarei og lånte vores bil nogle dage før de skulle flyve hjem fra Auckland.

Westhaven er en meget stor havn (1400 både), og her er ikke andre vi kender. Der er norske både i andre havne her i byen – dem har vi besøgt. Ellers farer vi rundt i byen og køber julegaver og går på sightseeing. Der er meget for en turist at se på og mange tilbud. NZ’erne er vilde med elastikspring og der er mange muligheder for at bungy-jumpe, men det koster kassen. Man kan hurtigt brænde nogle tusind af på den slags aktiviteter. Der er dog også gratis oplevelser. Mange steder kan man gå ture, på velafmærkede og tidsopmålte ruter, i smukke nationalparker.

Margit og Jeppe var en tur i Kelly Tarlton’s, som er et center, hvor man kan se både tropiske fisk og antarktiske omgivelser. De kørte på et tog ind mellem pingviner, is og sne – samt gik gennem en tunnel under vandet, hvor hajer, rokker og andre fisk svømmede rundt ovenover.

Vi har lige været på en 3-dages tur til et meget besøgt område, Rotorua. Her er hele byen og omegnen nærmest en stor kogende gryde. Der er en fæl lugt af svovl og mange steder kommer der damp op af jorden. Der er store gejsere og boblende mudderhuller, som om det kogte. Der er flere vulkaner i omegnen og nogle er aktive. Man kan bade i vandet fra de varme kilder, det ser ikke rent ud og lugter ikke godt, men det er sundt for huden og så er det rigtig dejlig varmt, 30-40gr.

Vi overnattede ved en sejlerfamilie som vi mødte på Tonga. Stuart, Pamela, Sven og Belinda er fra båden Essence, og er netop vendt hjem efter en 7 års jordomsejling. De kørte rundt og viste os klare kildespring med ørreder og riverraftere, som passerede et højt vandfald. Og Margit og Jeppe prøvede at zorbe. Dvs. de kravlede ind i midten af en stor plastikbold som så trillede 100 meter ned ad en bakke. Der er lidt vand inde i bolden, så man ikke brænder sig på plasticen. Meget sjovt, sagde de. Om aftenen sejlede Stuart os i en speedbåd tværs over en sø, og Jeppe blev trukket bagefter i en stor badering. Vi badede i 40 grader varme pools – skønt.

Dagen efter tog vi ud i en stor park, hvor vi så gejsere, kogende mudderpøle, varme kilder, samt et show om Maoriernes gamle kultur. Køreturen tilbage til Auckland bragte os gennem store landbrugsområder med enorme flokke af malkekvæg.

Juleaften skal vi holde her ombord. Jeg har lavet rødkål, kunne ikke finde det i supermarkedet; har i dag købt 2 ænder, de var små, men jeg håber de er gode. Små kartofler har jeg på glas med hjemmefra tillige med kirsebærsovs og juletræet har vi også med hjemmefra – lille plastiktræ med pynt og lys. Genbrug fra sidste jul på Tobago! Margit og Jeppe laver konfekt - og så kan vi ikke spise mere. Julebagning med småkager og andet har vi sprunget over – man kan ikke spise brune kager og pebernødder om sommeren!!

En af juledagene kører vi nok en tur igen, Jeppe skal se mere af NZ før han skal hjem den 29. december. På søndag skal vi igen op i en lille kirke i nærheden. Der er julekoncert med lidt frokost bagefter. Vi var der sidste søndag. Det var godt at være med til og vi følte os meget velkomne.

Efter nytår sejler vi igen op til Whangarei (vi skal nok passe på bøjerne).

Vi vil lade båden ligge der mens vi kører til Sydøen. Det glæder vi os meget til.

Kærlig hilsen til jer alle og en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

fra os 4 her ”down under”


Se billederne til rejsebrevet ved at klikke her!