sy-margarita.dk

galleri | forside | nyhedsbreve | position | båden | besætning | gæstebog | emailliste | links | Translate by Google

 

På vej væk langt væk hjemmefra

 

Kære familie, venner og alle, der interesseret følger os.

 

Allerførst tak for afskedsfesten den 20. juni på Bauneborg, Hvide Sande. I tog virkelig r…. på os fuldstændigt.  Også tak for at I tog turen til Kolding den 27. - det var flot.


Den 27. juni kl. 12 præcis, lod vi fortøjningerne gå i Kolding. Et større opbud af familie og venner var mødt op, og vi havde nok 30 gæster ombord den formiddag. Turen ned gennem Lillebælt gik fint, vi sejlede for sejl hele vejen. I Rendsburg fulgte vi Michael til toget – han skulle hjem og arbejde.

 

Vi sejlede gennem Ejderen, en stor kontrast fra ”motorvejstrafikken” i Kielerkanalen. Her sænkede freden sig, mens landskabet langsomt gled forbi – græssende køer langs den ene bred og folk, der sad på terrassen ved deres små kolonihavehuse langs den anden bred.

 

Vi fortsatte til Helgoland, gik en tur ud til ”lange Maren”, og da vejrmeldingen var god, skyndte vi os at proviantere hos Manfred Engel, og tog dagen efter videre mod Den Helder, Holland. Dette var pigernes første lange sejltur (27 timer), men trods lidt dønning, selvom det var stille, var der ingen, der var søsyge. Det var stadig stille og varmt, så næste stop blev Oostende, Belgien, – også godt et døgn. Da følte vi rigtigt, at vi var kommet langt væk hjemmefra. Meget var anderledes – mange hollændere, englændere og franskmænd i havnen, og ikke alle kunne forstå engelsk, men det blev kun værre, da vi kom til Frankrig.

 

Der var en fin strand nær havnen, så vi pakkede strandtasken og tog en badedag. Derefter fik vi nogle dage med SV-vind, så derfor blev det kun til et par korte dagssejladser til Dunkerque, Calais og Boulogne, Frankrig. Der besluttede vi at blive et par dage, da langtidsvejrudsigten meldte om nord- og østlig vind senere. Vi fandt en netcafe – dem er der ikke mange af i Frankrig – så vi fik lejlighed til at tjekke mails og hilsener i vores gæstebog – tak for dem. Det varmer, at så mange tænker på os. Og pigerne fik lejlighed til at komme på msn, og få snakket med nogle af deres venner. Vi fik også set VM-finalen i fodbold mellem Frankrig og Italien på en lille cafe. Der var lagt op til den helt store fest med flag og franske farver alle vejne, men der blev forholdsvis tidligt stille i gaderne den nat.

 

På farten igen – vi kom til Cherbourg efter godt et døgn på søen – igen mest motor på grund af ingen vind. Vi havde endelig mulighed for at ankre, hvilket hjalp lidt på havnepengebudgettet, som for længst var overskredet for denne måned. I Cherbourg tog vi os tid til at lege turister. Vi lejede en bil og kørte en tur ned til invationskysten. Vi besøgte blandt andet den amerikanske kirkegård, med over 9000 hvide kors – det gør indtryk. Langs hele kysten er der det ene museum efter det andet, med tanks, skyts og lignende. Det var en interessant dag.

 

Næste stop på turen blev Guernsey, en af de engelske kanaløer. Turen derud til skulle times, for der kan være meget voldsom strøm i Alderney Race, så man tager af sted på et bestemt tidspunkt i forhold til strømmens løb derude. På denne strækning var det ikke nødvendigt at se i søkort, vi var mange både af sted, så vi kunne blot følge efter de andre. Og hvilken tur! Selvom det var næsten vindstille, var det som om, vandet kogte omkring os, mens farten langsomt øgedes. Vi nåede dog kun op på ca. 3 knobs medstrøm – det skulle kunne løbe op til 8 knob under visse forhold. Guernsey er ikke speciel billig, selvom den er toldfri. Dog kostede diesel kun £ 0,49, hvilket passede os godt, da de lange perioder med stille vejr havde suget godt af dieseltanken.  Opholdet på Guernsey blev ikke langt, vi skulle videre for at nå vores mål – Camaret Sur Mer. Vi havde en aftale med en vis Hr. Jeppe, om at hente ham i lufthavnen i Brest den 24. juli. Vi tog fra Guernsey om aftenen ved højvande, det er nødvendigt for overhovedet at komme ud af havnen. Der er en cementkant forneden i havnehullet, og man er nødt til at vente på, at vandstanden er så langt over denne, at båden kan flyde over.

 

Turen om til Camaret tog ca. et døgn, men ca. 3 timer før, måtte vi på grund af for meget modstrøm ved Ils D´oussant, ankre op. Det var der også andre, der gjorde, hvilket vi tog som en god anbefaling af stedet. Næste dag vågnede vi op til regn- og tordenbyger, men over middag klarede det op, og vi sejlede det sidste stykke om til en fin ankerbugt ved havnebyen Camaret, som ligger ca. 10 sømil fra Brest. Her vil vi ligge nogle dage og vente på en god vejrudsigt før Biscay-krydset.

 

Mandag eftermiddag hentede vi Jeppe i lufthavnen og da der var gode vejrmeldinger  for de næste dage, sejlede vi tirsdag morgen. Vi var meget spændte på denne tur. Det ville blive vores hidtil længste, ca 3 døgn. Men vi kunne have sparet os vores bekymringer.Det blev en meget stille overfart. Vinden var hele tiden under 10 knob, så vi sejlede mest for motor, men spileren gjorde også sit i perioder. De unge mennesker tog turen fint – fordrev tiden med at sove, spille og læse. Og så så vi delfiner. En lille flok legede omkring båden en kort tid og var væk igen. Fiskelykke var der ikke meget af: en hornfisk og en lille makrel - det må vi kunne gøre bedre senere.

 

Efter 67 timer ankom vi til La Coruna, og herefter står der badning, byture og shopping i det spanske på dagsordnen, foruden at vi skal fejre Anne Maries 16-års-dag den 1. august.

 Næste stop vides ikke i skrivende stund, men det er helt sikkert, at vi ikke gider stresse af sted mere.

  

Kærlig hilsen til jer alle (specielt dag-5, skaller)

Besætningen på Margarita

 

Anne Marie

Margit

Birgit

Anders

 

Se billederne til rejsebrevet ved at klikke her!